Inscription à la newsletter
Tilmeld dig / log på

Sites pays et partenaires

Membres :
0 200 500 1000 2000 5000 10000+
Événement
Partager sur :

Carte Blanche //

Groupe "Danmark"

9 danske kunstnere på den Franske Ambassade

Forestil dig en overdimensioneret multifarvet badebold i musiksalonen, rødbedefarvede lænker ned gennem trapperummet og bronzemobiler tabt på gulvet og henlagt i en vindueskarm. Det er nogle af de værker du kan opleve på udstillingen Carte Blanche // 9 danske kunstnere på den Franske Ambassade.

Som noget helt ekstraordinært får publikum mulighed for at komme indenfor på den Franske Ambassade, som ligger i det historiske Thottske Palæ. Palæet kan dateres til 1683 og facaden er et af de fornemmeste eksempler på nyklassicistisk arkitektur i Danmark. Palæet har været ejet af forskellige historiske personer som søadmiralen Niels Juel, Sophie Amalie Moth -Christian d. 5.s elskerinde, Christian Gyldenløve – kongens uægte søn og storgodsejeren og finansmanden Otto Thott. Palæet var allerede i en periode Frankrigs Ambassade i 1720 og blev det igen i 1920. Den Franske stat købte det i 1930. Alle møbler og kunstgenstande, som dekorerer palæets saloner kommer fra slotte i Frankrig.

Med kunstudstillingen åbner den franske Ambassadør François Zimeray op for palæet og inviterer indenfor i de statelige repræsentationsrum.: Det er et møde mellem to universer, datidens Frankrig og nutidens Danmark. Frankrig er ikke bare et land, det er også en ide, et nysgerrigt blik på verden.

For første gang har 9 danske samtidskunstnere under ledelse af kurator Natalia Gutman fået carte blanche til til at skabe en række værker, som fortæller de historier, der har inspireret dem i deres møde med Palæet. Ved at udforske ambassaden som fænomen har de taget fat på emner som de historiske paralleller mellem Frankrig og Danmark, diplomatiets og demokratiets væsen og ikke mindst vor tids aktuelle udfordringer. Værkerne er skabt specifikt til ambassadens rum og går i dialog med de fysiske rammer. Nogle værker er alvorsfulde mens andre er humoristiske og sanselige på en måde som skærper vores opmærksomhed omkring vores fysiske tilstedeværelse i de fornemme gemakker.

Det er en usædvanlig mulighed at få lov til at lave en kunstudstilling i så spektakulære rammer. Alle møbler tjener en funktion, malerier, lysekroner og gobeliner kan ikke fjernes og der må ikke bores i hverken vægge, gulve eller lofter – så hvordan laver man lige en udstilling her? Men fra første gang jeg så ambassaden vidste jeg at en udstilling her ville blive fænomenal. Udtaler kurator Natalia Gutman.

Billetter:
Gratis entré – obligatorisk tilmelding via www.billetto.dk
Billed-ID og billet skal fremvises i indgangen

Kunstnere:
Ann Louise Andersen, Peter Callesen, Jeannette Ehlers, FOS, Lise Harlev, Hesselholdt & Mejlvang, Peter Land, Choki Lindberg og Tina Maria Nielsen.

Kurator:
Natalia Gutman

Udstillingen er støttet af:
15. Juni Fonden
Statens Kunstfond
Grosserer L.F. Foghts Fond  
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Det Obelske Familiefond
C.E. Jensens Fond
Billedkunstudvalget – Københavns Kommune

 

 

 

Fredag 31 marts 2017
Det Thottske Palæ - Den Franske Ambassade
Kongens Nytorv 4
1050 København K
Sted

Det Thottske Palæ - Den Franske Ambassade

Kongens Nytorv 4
1050 København K

Commentaires

Du skal være tilsluttet for at skrive en kommentar Connectez-vous.

Fredag 31 marts 2017
Det Thottske Palæ - Den Franske Ambassade
Kongens Nytorv 4
1050 København K
  • Tilføj til min kalender