Inscription à la newsletter
Tilmeld dig / log på

Sites pays et partenaires

Membres :
0 200 500 1000 2000 5000 10000+
Nyheder
Partager sur :

Franske Big data eksperter besøger København

26 september 2017 Forretninger
Overblik 19 gange

I forbindelse med en regional foredragsrække om temaet big data og bæredygtighed, modtog Det Franske Institut i Danmark en delegation af tre franske forskere med speciale inden for brugen af big data i landbrug og fødevare fra d. 20. – 21. september 2017: Pascal Neveu fra INRA og Francois Brun, samt Théo-Paul Haezebrouck, begge fra Acta, sammenslutningen af fransk tekniske landbrugsinstitutter.

Frankrig og Danmark er to vigtige landbrugsnationer i Europa med store multinationale selskaber og højt anerkendte forskningslaboratorier inden for fødevareindustrien. Det videnskabelige samarbejde mellem vore to lande er derfor meget vigtig, og særligt i en periode, hvor landbrugssektoren står over for en omfattende verdensomspændende krise, som består af både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Landbrugets udfordringerne er derfor mangeartede. Medens høstudbyttet stagnerer og behovet for føde stiger, skal landbruget tilpasse sig klimaændringer, begrænse sin påvirkning af miljøet og tilbyde sundere fødevarer.

Ifølge specialisterne udgør udviklingen af digitale landbrugsteknologier den tredje landbrugsrevolution. De håber at denne revolution kan løse de miljømæssige problemer, men også den udfordring, som går ud på at hæve landmændenes levestand i den vestlige verdens lande, som i Frankrig for eksempel, hvor 25% af landmændene lever under fattigdomsgrænsen, samt i udviklingslandene.

De franske forskere program bestod af tre hovedpunkter:

  • En videnskabelig workshop om temaet “Big Data and Expert systems in Agriculture ”på DTU i forbindelse med afholdelsen af High Tech Summit. Samtidig besøgte Frankrigs Ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, ligeledes High Tech Summit, hvor han blev modtaget af DTUs rektor, Anders Bjarklev.

  • En rundbordsdebat for et bredt publikum på det Europæiske Miljøagentur med titlen “Big data, a multiscale solution for sustainable agriculture”.

  • En videnskabelig konference om temaet Big Data, Food and Agriculture på Institut for plantevidenskab på Københavns Universitet. 

Disse arrangementer gav mulighed for udveksling af erfaringer og lagde vægt på det følsomme spørgsmål angående ejerskab af data.

Franskmændenes rejse var gjort muligt takket være økonomisk støtte fra den franske fond Fond d’Alembert og besøget viste sig meget lovende, hvad angår oprettelsen af nye fransk-danske forskningssamarbejder inden for dette højaktuelle emne om brugen af big data i landbrug og fødevare.

Det Franske Institut vil gerne takke alle implicerede parter for godt samarbejde. I forbindelse med en regional foredragsrække om big data og bæredygtighed, modtog Det Franske Institut i Danmark en delegation af tre franske forskere med speciale inden for brugen af big data i landbrug og fødevare fra d. 20. – 21. september 2017: Pascal Neveu fra INRA og Francois Brun, samt Théo-Paul Haezebrouck, begge fra Acta, sammenslutningen af fransk tekniske landbrugsinstitutter.

 




Commentaires

Du skal være tilsluttet for at skrive en kommentar Connectez-vous.