Interview med Florian Marlière – fransk udsending på Grønland

I to år har Florian Marlière arbejdet som fransk udsending på Grønland. Vi har talt med ham om hans oplevelse, hans arbejdsopgaver og hans motivationer bag.

Kan jeg bede dig præsentere dig kort?

Jeg har studeret offentlig administration på Sciences Po Lille. Under min uddannelse var jeg i praktik i justitsministeriet og i forvaltningsrådet. Efterfølgende rejste jeg til Sibirien for at arbejde for en forening, som har til hensigt at styrke båndene mellem Rusland og den Europæiske Union, samt at fremme borgerdeltagelsen blandt den russiske ungdom. Da jeg så opslaget om stillingen på Grønland, var det ikke nødvendigvis destinationen, som interesserede mig mest, men snarere stillingens tværfaglige indhold.

Hvad var dine arbejdsopgaver i løbet af de forgangne to år?

Overordnet går stillingen går ud på at styrke det fransk-grønlandske samarbejde. Dette samarbejde er baseret på en samarbejdsaftale med universitetet i Nuuk, Ilisimatusarfik. Den franske udsending underviser på det humanistiske fakultet og universitetet stiller til gengæld en bolig og et kontor til rådighed til vedkommende. Han deltager således i universitetets kulturelle liv. Den franske udsending disponerer over et stort råderum til afholdelse af arrangementer (månedlig filmklub, opfølgning på Tour de France, opfølgning på det franske præsidentvalg, etc.)

Ud over samarbejdet med universitetet følger den franske udsending med i det politiske og økonomiske liv på Grønland. Han identificerer de informationer, som kan have betydning for forholdene mellem Frankrig, den Europæiske Union, Danmark og Grønland. Han rådgiver fransk projektledere og sætter dem i kontakt med relevante lokale aktører (kunstprojekter, skoleudveksling og styrkelse af akademiske samarbejdsaftaler).

Endelig har den franske udsending en vigtig rolle med henblik på forberedelse, organisering og ledsagelse af officielle delegationer, som besøger Grønland. Jeg har blandt andet taget imod en delegation af europæiske parlementarikere med François Bayrou og Marielle de Sarnez, samt den franske ambassadør for polerne, Ségolène Royal. Den udsendtes opgaver er således ekstremt tværfaglige, og det er netop det, som er spændende ved stillingen. Det er en speciel stilling, idet det er den udsendte, som sætter tempoet for opgaverne. Det er hans ansvar at være proaktiv.

Hvad er begrænsningerne ved livet på Grønland?

Helt ærlig, så kan man sagtens leve med den aktiske vinter, hvis man har det rette udstyr. Det er en tør vinter. Jeg har aldrig haft problemer med vejret. Solens skin er naturligvis meget anderledes med midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren. Man bliver slået lidt ud af kurs, men disse begrænsninger er minimale i forhold til den grønlandske befolknings varme og øens skønhed. Leveomkostningerne er høje, idet alt er importvarer, og de fleste serviceydelser har monopolstatus. Men for den franske udsending dækker universitetet alle udgifter. Generelt set er grønlænderne altid nysgerrige efter at møde udlændinge, som viser interesse for dem, deres kultur og deres hverdag.

Og hvad med sprogene?

Hvad angår kontakten til Ambassaden, det Franske Institut og de franske projektledere er arbejdssproget fransk. Hvad angår undervisningen, samarbejdsparterne og de lokale officielle kontakter foregår udvekslingen udelukkende på engelsk.

Ville du anbefale denne stilling?

Det er en utroligt spændende stiling. Hvis min stillingsstatus havde tilladt at forlænge min ansættelse ud over de aftalte to år, tror jeg, at jeg ville have forlænget kontrakten. Frankrig har en rolle at spille i forhold til den arktiske region. Landets historie, dets store navne som Jean Malaurie et Paul-Émile Victor, dets aftaler og udvekslinger bevidner om landets bånd til regionen. Det er en priviligeret stilling, idet den franske udsending er i kontakt med lokale autoriteter på højt plan. Jeg ville opmuntre alle til at søge denne stilling.

Et råd til din efterfølger?

Hvis en ung udsending er i tvivl, hvad angår vejret, den afsides beliggenhed, hverdagen, sproget, vil alt dette forsvinde i løbet af nogle uger på Grønland. Man kan ikke undgå at blive indfanget af Grønlands magnetisme uanset, hvad der sker.

Interview – Marion Galan Alphonso ; nedskrivning – Pierre Leprince