Tilmeld dig / log på
Vinruterne

Vinturismens skatte

 

Stift bekendtskab med Frankrigs vine – i byen eller i vinmarken, under vinhøsten eller året rundt… fra Montmartre til Bourgogne… nedenfor kan du læse om nogle turforslag til vinturisten, som kan foretages til fods, på cykel eller gennem musikken.

 

Vinhøstfesten på Montmartre

I oktober fejrer Montmartre sin druehøst.  Vinmarkerne på bakken, som blev beplantet i det 10. århundrede, fylder ikke meget i vore dage og var lige ved helt at forsvinde i starten af forrige århundrede.  De blev redet af foreningen La République de Montmartre,  som blev grundlagt i 1921 af nogle kunstnere, som var forelskede i deres bakke og besluttede at bevare dens rigdomme. Lige siden har 1726 vinstokke årligt givet druer til vin i hjertet af Paris. Vinhøsten giver anledning til en række fornøjelser organiseret af Comité des fêtes et d’action sociale du XVIIIe arrondissement.

 

Saint Émilion, i fæstningsvoldenes skygge

Landsbyen Saint-Émilion, som kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1999, har ikke kun sin vin at byde på.  Det er frem for alt en fantastisk middelalderby, som rejser sine kalkstenstårne højt mod himlen i det sydvestlige Frankrig. På en slentretur gennem de små brostensbelagte gader vil den besøgende kunne nyde en fantastisk udsigt ud over vinmarkerne, førend han går ned for at nyde det kølige indre i landsbykirken, som er hugget direkte ud i klippen i det 11. århundrede.  

Marathon gennem vinmarkerne: 42,2 km VIN OG FEST

Hvert år midt i september kaster over 8000 løbere sig ud i en noget anderledes marathon med start i landsbyen Pouillac. De fleste af deltagerne er udklædte. Tilråbene udføres af over tyve orkestre. Og man slukker selvfølgelig ikke tørsten i klart kildevand, men smager på det forrige års vine på de talrige stande, som pryder ruten, der gennemløber et af de smukkeste vindistrikter i Frankrig.
Samme idé, men i et andet vindistrikt og på en anden årstid : Le Marathon du vignoble d’Alsace, som afholdes i juni i den østlige del af Frankrig.

 

På cykel gennem Bourgogne

Vinmarkerne giver ikke udelukkende en ophav til en berømt drik. De udgør i sig selv de skønneste landskaber. For at gennemføre ruten La Route des Grands Vins de Bourgogne på cykel, skal man holde sig rask og røring. Den grønne rute, la Voie verte, strækker sig fra de nordlige vinmarker i Châlonområdet til vinmarkerne omkring  Mâcon i syd.
Pauserne som holdes under en sådan rejse kan være af gastronomisk karakter. La paulée de la Côté châlonnaise (vinhøstgilde) midt i oktober måned er en glimrende lejlighed til at fejre vinhøsten på behørig vis. Men der findes andre former for beruselse - eksempelvis den, som musikken foranlediger. Regionen byder hvert år på talrige festivaler, som f.eks. Musique au Chambertin, som fra jazz til sang blander forskellige genrer, eller les Grandes heures de Cluny, som er en klassisk musik festival, som afholdes i Cluny klosterets smukke omgivelser.