Tilmeld dig / log på
Helligtrekongerskage

Denne franske kage bærer vinderkronen

 

Helligtrekongerskagen (“ la galette des rois) nydes i starten af januar for at fejre Helligtrekonger. Denne tradition er et symbol på fællesskab og samhørighed. Alt efter hvilken region, man befinder sig i, har helligtrekongerskagen forskellige navne og indeholder forskellige ingredienser. 

 

“Jeg elsker helligtrekongerskagen, ved du hvordan?“ 

"Når den er rigtigt tilberedt og med masser af smør i!“. Denne populære børnesang illustrerer, hvor højt franskmændene elsker helligtrekongerskagetraditionen. Franskmændene kan vælge imellem to varianter af den berømte kage: nordpå er den såkaldte "parisiske" helligtrekongerskage bagt i butterdej og ofte fyldt med frangipane, mens helligtrekongerskagen sydpå ofte er en krone-formet brioche fyldt med kandiserede frugter.

1_-_photo_-_galette_400

Sæsonen for Helligtrekongerskage: Helligtrekongersdag og måske mere

Når Helligtrekongerskagen spises i januar måned, var det oprindeligt for at fejre den kristne festdag Helligtrekongersdag, som markerer ankomsten af de hellige tre konger og afslutningen på de traditionelle tolv juledage. Det bliver fejret den 6. januar eller på den første søndag fra den 2. til den 6. januar. Alligevel nyder mange franskmænd denne tradition gennem hele januar måned: det er det at dele helligtrekongerskagen som tæller! Helligtrekongerskagen nydes i familiens skød derhjemme, sammen med venner eller på arbejdet og er en god lejlighed til at "finde kongerne": en “fève“ (bønne) er altid skjult i kagen. Den heldige vinder, der finder bønnen, får en flot krone på hovedet.

Det franske sprog er ikke kræsent

På fransk skifter Helligtrekongerskagen navn alt efter hvilken region, man befinder sig i. Ordenes smag slutter sig til smagsløgenes glæder: Helligtrekongerskagen kaldes ”pithiviers” i Loiret, ”nourolle” i Normandiet, ”pogne” i Dauphiné og ”Dreykönigskuchen” i Alsace.