Inscription à la newsletter
Tilmeld dig / log på

Sites pays et partenaires

Membres :
0 200 500 1000 2000 5000 10000+
Nyheder
Partager sur :

Fransk-Dansk møde om universitets- og forskningssamarbejde

20 juni 2018 Fællesskab
Overblik 64 gange

Under en rundrejse i Norden mødte en række ansvarlige for internationale anliggender fra en række franske universiteter og ingeniørskoler deres danske kolleger på et arrangement på Københavns Universitet mandag d. 11. juni 2018 : « Internationalization within higher education and research ».  Formålet med arrangementet var at udveksle erfaringer om gode tiltag inden for internationalisering af forsknings- og universitetssamarbejde.

Under sin indledende tale i selskab med rektor for Københavns Universitet, understregede Frankrigs Ambassadør, den stadige stigning af kontakter mellem franske og danske videregående uddannelsesinstitutioner. Han mindede i øvrigt deltagerne om den rolle, som de har med henblik på at styrke den europæiske dimension inden for de videregående uddannelser og forskningsverdenen.

Han påpegede ligeledes, at den Europæiske Union er blevet skabt gennem meget konkrete projekter (CECA, Eurotom, etc.) I så henseende er den franske præsidents forslag om at skabe europæiske universiteter et ambitiøst projekt om at genskabe Europa. Den franske regering har i øvrigt annonceret, at den i henhold til sit program for investeringer i fremtiden bidrager med 100 millioner euros over en 10 års periode til de franske uddannelsesinstitutioner, der deltager i projekterne om europæiske universiteter, og som eventuelt bliver udvalgt under Kommissionens opslagsrunder.

Dagens arrangement var en vigtig etape forud for den franske præsidents besøg i København til august og havde til formål at stimulere samarbejdsmulighederne mellem danske og franske institutioner på konkret vis.

Sidst på eftermiddagen satte repræsentanterne for de franske institutioner kursen mod Helsinki, som udgjorde anden etape på studierejsen, som sluttede d. 14. juni i Oslo.

For yderligere information om de franske institutioner, som deltog i arrangementet henviser vi til hjemmesiden: https://pays-nordiques-esr.b2match.io/participants




Commentaires

Du skal være tilsluttet for at skrive en kommentar Connectez-vous.